23/11 De sidste farveller

Endnu en dag med en ugudeligt tidlig opstandelse. Helt overflødigt, viser det sig, for pengeautomaten nede på stationen (eneste mulighed denne helligdag) åbner først en time efter jeg står foran den. Får siden pengene, kører med en af de private s-tog ud til speditøren og betaler de 5½ tusinde kr. Nimbussens hjemtransport koster. Hvorfor hverken han eller speditøren i Danmark kun accepterer kontanter, ved jeg ikke. Måske jeg får en tudse tilbage hvis tolden ikke gør sig besværlig, siger han.

Så på kryds og tværs nordpå med forskellige baner, der alle har deres separate betalingssystemer. Skal møde Osca, mini-monkeybikemanden fra tidligt på turen, til frokost. Det viser sig at han inviteret fire andre, den ene af dem sjovt nok den Kawa W650 kører, som for en uge siden ledte mig over et bjergpas og derfor måtte køre hjem om natten uden lys. Endnu en typisk japansk frokost i en lille kold restaurant – vinteren har virkelig meldt sin ankomst - og derefter ud til en lufthavn hvor der er en god varm cafe. Lang snak om W650'ere, min tur, Osca's planer, invitationerne til Danmark osv.

W650 manden ankommer iøvrigt ikke på to hjul, som i det mindste een af de andre, men næsten: Hans Suzuki Cappucino sportsvogn har kun 660 cc, fordelt på tre cylindre. Til gengæld er den lille bil bygget op i aluminium, mens motoren har turbolader og tolv ventiler. Ejeren tilbyder mig at køre en tur, men dels er jeg for træt efter kun fire timers søvn i nat, dels skal jeg videre i dagens program, og dels tvivler jeg på om jeg kan komme ud af den igen, hvis jeg først får skohornet mig ned bag rattet.

De sidste håndtryk og udveksling af visitkort, samt en gave i form af en DVD fra køreturen på de små maskiner. Så bumler jeg med et par s-togn ind mod byen igen, men efter lidt forgæves jagt på en butik sættes kursen op og hjem: For mange indtryk, for lidt søvn, ben der synes ti cm kortere af al den vaden rundt. Har ikke kræfter til halvanden times jagt på en custom scooter butik. Måske i morgen, inden jeg tager ud til et flymuseum og videre til middag med Crazy Pete & frue. Til gengæld vrimler det med folk her på hotellet, og selskabsabe som jeg er, hænger jeg på både i lobbyen, og når vi snart jages ud herfra, og tager over på Tepui Bar.