21/11 Farvel til det store dyr

Det blev (atter) en sen fugtig nat på baren igår, for Lau fra Singapore og en motorcyklist fra Schweiz hang også ud dernede. Ikke godt, når jeg skal møde intervieweren fra i går i en park et for mig endnu ukendt sted i Yokohama. Jeg når det dog nogenlunde, og ligesom naturen tog en pån afsked med mig for nogle dage siden, er denne sidste tur på Tokyo/Yokohamas motorvejsnet en perfekt og værdig afslutning: Solen skinner fra en skyfri himmel, trafikforstoppelse ses kun i de modgående spor, det går ad lange stræk under andre veje, gennem tunneller og over broer, så jeg igen har denne fonemmelse af at køre rundt i et absurdt stort monster - følger dets blodårer mens jeg kan se ud og ned på dets involde af trafik, huse, rygende og dampende industri, afskibningshavne hvor tusinder af biler venter, og det hele i en larm af de overhalende lastbiler. Eller dem jeg æder, trods al den bagage Nimbussen slæber rundt på.

Først tre kvarters frokost med Riku, i en park der svarer lidt til den nye på Islands Brygge, så tilbage og finde varehuset hvor jeg skal samle metalrammen, kun ½ time forsinket. Speditøren hopper og danser og hjælper tilsidst med at stramme de over hundrede bolte og møtrikker, for han har en anden aftale at nå. Rammen bygges op på rekordtid, papirer underskrives, afsted for at finde et postkontor med en kontantautomat, så jeg kan betale speditxren. Men den nægter at udlevere flere penge idag. 39.000 yen – knap 2.000 rigtige penge – er dagsrationen, hvorfor jeg surt nok må køre med toget ud til ham imorgen. Hvis det altså ikke er fordi min konto er tømt...

Turistinformationen inde i byen terroriseres en halv times tid, for der er en del ting jeg vil se de næste par regnvejrsdage. Derefter op til hotellet, omkring de mange hjemløse der ligger og sover under deres beskidte dyner, og en 20 kr.'s bakke sushi som aftensmad. Jeg er så småt ved at holde af disse billige bakker fra 7up og lignende små kiosker, og tænker på det beklageligvis ret umulige i at producere dem derhjemme til disse priser. Til gengæld vil den lille, ikke specielt dyre japanske restaurant i Elmegade nok få mig som en rimeligt fast kunde.