18-11- Brat Style, japanske custom bikes

Der er lovet dårligt vejr søndag og mandag, hvorfor jeg i solskinnet tager min sidste fornøjelsestur herovre ti-femten kilometers vej mod nord, til 'Brat Style', hvis ombyggede Yamaha'er jeg engang så på nettet. Stedet synes umuligt at finde, men igen reddes jeg af nogle mc-folk, som gerne tager en halv times afbræk i deres dagligdag for at vise denne turist vejen. Maskinerne derude er rigtig fine (ikke alt det Harley-crap), der er de obligatoriske trofæer på væggen og det hele. Jeg burde have taget Zero Chopper bogen med til signering.

-

En time på motorvejen senere er jeg nede hos Crazy Pete i Chiba, for at hente rammen min Nimbus skal sendes tilbage i. Det tager fire timer at skille den ad, banke de få kværnede dele nogenlunde tilbage i rette form igen, hænge det hele på Nimbussen og lige købe et par småting i et byggemarked. Snak med diverse Indianfolk der møder op, de obligatoriske demonstrationer af vippearme for dem og for noget familie er også på eftermiddagens program. Godt jeg ikke udskød dette til en måske våd tirsdag morgen, for jeg skal være i Yokohama, en times kørsel derfra, allerede klokken et om eftermiddagen. Myldretidstrafikken tilbage gennem Tokyo er lige så strid som i går, så igen kører jeg i nødsporet hvor det ellers findes, og smyger mig siden mellem de to langsomtkørende stimer på den ti, tyve meter, og ofte endnu højere styltevej inde over selve byens centrum. Nu med 30 kg jern på siden, og en rød klud langt bagude, blafrende fra de 2,2 meter lange profiler.

-

Simon fra i går møder mig ved sit kontor, og vi hopper ind i hans moderne Nissan sportsvogn for at køre over i Roppongi, et velhavende kvarter hvor især udlændinge holder til. Det går godt nok stærkt, trods hans klager over hvor meget 1700 kg bil vejer og hvor lidt 280 hk til at flytte dem også er. En ægte bayersk værtshus er vores sekundære mål, for selv englændere vedgår at tyskerne er ret stive til det med at brygge øl. Og det med pølser og sauerkraut, hvilket blir dagens aftensmad. Jeg har ellers kørt en konsekvent japansk line på det område, men Fleischkäse Pretzel og resten af denne mini-Bierhalle er eksotisk-absurd nok til mig. Mere snak om motorcykler og Japan, indtil hans indfødte kæreste dukker op, og fortæller om de gallerier med moderne kunst hun via sit arbejde kender til. Heldigt nok for mig, gode gallerier var en af de ting jeg manglede i starten.