1-10 - Carnet de Passage
Næste hurdle viser sig at være Nimbussens ’carnet de passage’, som er de japanske myndigheders garanti for at de får deres skatter og afgifter dækket, såfremt Nimbussen ikke rejser ud af landet igen. Jeg havde troet det var en hurtig formssag, men det viser sig at koste 9.000 kr. som jeg dog får igen efter ferien. De 3.500 kr. for en tilhørende forsikring og ekspedetionsgebyr får jeg til gengæld ikke igen. Det er det p.t. hårdeste anslag mod mit feriebudget, så husk dette hvis I får emails fra mig først i november, hvor jeg prøver at låne penge til lidt ris.
-
Nå, det giver mig i det mindste lidt mere tid at gøre motorcyklen helt ferieklar, for efter det nye elsystem er sat på, kunne forbremsekablet godt trænge til at blive forkortet. Måske skifter jeg også forhjulets fælg her i weekenden – den nuværende fælg er beskadiget, så hjulet er for meget ude af balance til at det kan justeres væk. Tolv volt ombygning er droppet, for jeg får alligevel ikke råd til en GPS, og jeg har ekstra seks volt halogenpærer med. Man ved aldrig om den slags er til at opdrive i Japan.
-
Jeg har også siddet og regnet nøje på hvor meget bagage kan tages med som check-in og carry-on, og hvad der skal med motorcyklen. Det sidste koster nemlig dyrt, hvorfor brevvægten herhjemme har været flittigt i brug: Sokker 60 gram, termojakke 335 gram, regntøj 975 gram osv. Det bliver ligesom dengang jeg (seks måneder gammel) emigrerede til Kanada, og alle fattigrøvene havde tre-fire lag tøj på i flyveren. På mirakuløs vis har jeg kunnet barbere alt mit habengut – inklusiv et rimeligt stort telt – til ned under 25 kg, så der er oven i købet lidt luft til bøger og den slags.
-
Alle spørger om jeg har sommerfugle i maven, men nej, sært nok ikke, selvom der blev lidt stress på med ovennævnte carnet i går. Selvfølgelig glæder jeg mig, men bortset fra den smutter, og at Centralregisteret for Motorkøretøjer har forlist Nimbussens registreringsattest, er der styr på sagerne. Tror jeg.

0 Comments:
Post a Comment
<< Home