2-10 - Kastrup, Heathrow, Sibirien og Tokyo

-
Tolv timers flyvetur via Sibirien bringer mig til Tokyo, hvor man fortæller det meste af bagagen stadig er i London. Så jeg slæber resten med tog, bus og gåben til et hotel. En ældre herre kommer cyklende forbi, men får åbenbart ondt af mig, vender om og kører min 16 kg tunge sidetaske hen til hotellet. Han er fra 1926, oplyser han, og hans engelske er værre end hans franske, så der går jeg - træt og jetlagget over i næste dimension - og taler fransk med en lille 80-årig Yoda-klon på cykel.
-
Hotel New Koyo ligger i hvad der vel svarer til Ydre Nørrebro i København, men til 130 kr. kan jeg leve med et iøvigt udmærket værelse på 1,3 x 2,3 meter. Og hotellet har - thank God - både vestlige og japanske lokummer.
-
Det er alt for tidligt at sove, så jeg trisser rundt i kvarteret et par timer, i støvregn, og suger indtrykkene til mig. 'Pachinko Parlors' - en absurd krydsning mellem spillehaller og boom biler - larmer, der er fastfood steder overalt, nogle veje mellem huse er så smalle, at kun to cyklister vil kunne passere hinanden. Ikke mange rigtige motorcykler, men masser af scootere. Især de store Burgman lignende typer er populære, og har som regel en for stor sports-potte monteret. Til gengæld lyder ekstremt små firepersoners varevogne ofte som om de har en lille mc-motor som drivkraft.
0 Comments:
Post a Comment
<< Home