4-10 - De hjemløse, og den forsinkede Nimbus

-
Bruger så tre en halv time på at ringe til to flyselskaber, som siger hhv. at min bagage måske kommer i dag, og at Nimbussen først kommer fredag eftermiddag. F*** og l*** i Karry. Det betyder at jeg næppe kommer ud at køre i weekenden, for papirarbejdet med carnet'et etc. er stadig omstændigt. Og mandag er en helligdag. Her kunne jeg godt have brugt lidt krisehjælp. Godt at jeg forlængst havde droppet de oprindelige planer om at køre direkte fra lufthavnen og til træf oppe på den nordlige ø Hokkaido.
-
Får til gengæld skaffet mig en mobiltelefon, så jeg ikke skal sidde og hælde formuer i de ellers velfungerende mønttelefoner. At sidde og høre muzak til 5 kroner i minuttet mens en-eller-anden bimbo, der knap taler engelsk, først skal rundt og spørge alle mulige andre om det jeg nu prøver at få at vide, er lidt hårdt.
-
Hjemme på hotellet venter den forsvundne bagage, og af en eller anden årsag er halvdelen gennemblødt. Uheldigvis den del hvor pakken med vaskepulver samtidig er blevet knust til atomer. Nå, det blir en anden dags problem.
0 Comments:
Post a Comment
<< Home