13-11, morgen - Kulden i bjergene

Ted henter mig klokken ni, jeg supplerer dagens slankemorgenmadssalat med en relativt solid traditionel vestlig 'breakfast special' i den lokale diner-agtige kædebutik. Fik sovet lige så lidt som natten før, og har derfor brug for nogle kalorier og en del mere koffein at stå imod med. Besøger flere af de lokale hotrod folk, bl.a. en som var med til at starte bølgen herovre for godt 15 år siden. Før da var der ingen, der rodede med de ting, bl.a. fordi myndighederne gjorde alting så allerhelvedes besværligt. Nu er loven ændret, så man kan bygge de vildeste choppere og køre hotrods uden skærme, omend det stadig er ulig meget nemmere at bygge gamle køretøjer om, end at bygge nye.

-

Efter afsked med Ted, kone & barn finder jeg atter 'Pumpkin Sally' værkstedet, får taget mine billeder af en af de fem sejeste ratrods jeg hidtil har set. Den larmer, pruster, brager og ryster sig som en våd hund, hver gang gassen trædes i bund. Skifter samtidig olie på Nimbussen, for sidste gang herovre. Så er det nordpå, ad en vej som er knapt halvt så køn, som jeg troede den var, da jeg kørte ned ad den i går aftes, og nu lidt forsinket af alle de politifolk, der undrer sig over mine hjelm-vaner. I bjergene er det næsten lige så koldt som i går, og temperaturen synes at falde for hvert hårnålesving deropad. Jeg tog alt mit tøj på, da jeg startede nede ved kysten, og det holder det mig nogenlunde varm. Endnu. Mt. Fuji ligger majestætisk til venstre for mig, men vil snart skygge for solen. Jeg når dog over det første bjergpas uden frostskader, og konstaterer her at de smukke røde blade forlængst er væk og mange af træerne står helt nøgne.

-