17-11 - Speditøren, englænderen, koreaneren og det bayerske værtshus
Tager tidlig afsked, dropper Mooneyes og vil nu opsøge den speditør, som skal sende 'bussen hjem til Danmark. Vel vidende at papirarbejdet herovre kan være besværligt, vil jeg godt være på forkant med situationen. Yoshiko har printet vejkort ud til mig, men det blir alligevel en scooterkører der leder mig gennem labyrinterne – af og til mod ensretningen – frem til stedet. Det ligger i et forstadskvarter og ligner alt andet end et speditionsfirma. Ikke desto mindre hopper chefen Mr. Tokuda ud da jeg kører forbi for tredje gang, og byder mig velkommen på sit udmærkede engelsk. Hvilket er en væsentlig årsag til at jeg valgte ham, da jeg søgte rundt på nettet.
-
"Vi har aldrig prøvet der her før", siger Tokuda-san beroligende, mens han bladrer carnet'et igennem, og fortæller om sit besøg i København for omkring 40 år siden. Kakadu bar, Tivoli og den lille havfrue har gjort stort nok indtryk til at han husker dem, sidstnævnte muligvis fordi hun manglede sit hoved. Nå, papirer kopieres, lister over hvad der skal sendes sammen med motorcyklen skrives, prisen udregnes, og jeg får et kort over hvor i Yokohamas havn jeg skal køre metalramme m.m. ud. Han holder fri onsdag, det er helligdag på torsdag, så der er faktisk kun fredagen til at klare eventuelle komplikationer. I teorien er maskinen i København d. 23 december.
-
Så er det ad en flere steder tætpakket motorvejsnet, som en 'Ghostrider Light' mellem de langsomtkørende æsker. Ind til Tokyos centrum, hvor jeg skal møde Simon Godden, englænderen jeg talte med på Fuji Speedway. SG er medejer af et videoproduktionsselskab, der vil lave noget om mig og min tur. Han møder op ved Tokyos Station på en perfekt Magni med 1200 cc Suzuki GSX motor, en af de sidste det lille italienske firma byggede, før de for tre år siden gik over til kun at restaurere MV Agusta'er. Det viser sig senere, da vi sidder og snakker på kontoret, at han også har en Triumph Rocket III, som han bruger til at køre stærkt på. Triumph'en er en 317 kg tungt monster-cruiser, og han har set dem herovre bygget om med clip-ons og det hele – det forklarer måske hvorfor han lyttede opmærksomt, da jeg på banen for de fem dage siden foreslog et tohjulet svar på lastbilrace, hvor man bruger Goldwings og lignende.
-
Nogle timer senere kører vi gennem myldretidstrafikken sammen op til mit hotel, hvor jeg får samme gode velkomst som jeg får på Tepui Bar, mit faste godnatølsted de første par uger her. Rart at køre med en som man bare ved følger efter gennem hvorsomhelst Nimbussen med sit brede styr kan komme frem. Lang snak med Simon, om motorcykler, om englænderes evner til at passe sig ind overalt i verden, om hvordan det er at leve som udlænding i Japan, og om hvordan det er at drive forretning i Japan. Eet interessant eksempel er dengang han ville fyre seks medarbejdere, der viste sig ikke at være kompetente til det de blev ansat til. Kan ikke lade sig gøre, sagde hans japanske partner, de er ansatte, og vi har derfor et ansvar overfor dem. Så de seks mand gik 75 % ned i løn, fik ansvaret for fotokopiering, sad i et rum og kiggede på en væg en meter foran dem, mens de ventede på at nogen skulle kopiere noget. Ydmygelsen var total, den hårdeste holdt tre dage. Men firmaer her fyrer ikke deres ansatte....
-
Senere samme aften, tilbage på hotellet, falder jeg omgående i snak med en ung koreaner, der som måske den første herovre synes nysgerrig mht. Danmark. Han har lært sig selv sit udmærkede engelsk ved at se de samlede 'The Simpsons' episoder i snit ti gange hver, og det blir så det fjerde engelsk-fix jeg får idag. Vi går ud at spise på en virkelig spøjs restaurant (se billeder herunder) han kender fra et tidligere besøg i landet, og runder den gode og aktive dag af med endnu et besøg på Tepui. Den bar blir en af de ting jeg mener Danmark burde importere herovrefra, sammen med – i prioriteret rækkefølge – et par bjerge eller fem med snoede bilfri veje, onsen'er, den bedre halvdel af deres cuisine, elopvarmede toiletsæder, samt Rider House togvognen, inkl. det tilhørende Iwashita museum og dets stab.
0 Comments:
Post a Comment
<< Home