18-10 - Skønne veje, trehjulere og Hiroshima



-
Pga. noget vejarbejde farer jeg godt og grundigt vild en enkelt gang, og når selv de lokale ikke kan finde ud af hvor vi står – på mine japansksprogede kort – er det slemt. Forsinkelse på mindst en time, endnu en gang. I et forsøg på at indhente det tabte køber jeg så for 45 kr. motorvej der, selvom den er smuk nok, stadig ikke er noget i forhold til den snoede hovedvej langt, langt nedenunder, da jeg hopper tilbage på denne. Jeg ved ikke hvad jeg gik glip af på den foruroligende tomme 'Chugoku Expressway' - langt værre end de nordjydske - men straks jeg kører på en normal vej dukker de spændende ting op. Som f.eks. en samling gamle trehjulede japanske lastbiler. (Jeg ved godt at nogle af jer vil se på billedet, og tænke jeg ville være bedre stillet med motorvejen, men hey, hver mand sin perversion). Jeg så en sådan Mazda i Grækenland en gang i et andet liv, og har ledt efter dem lige siden. Historien er kort fortalt at japanerne i 1930'erne satte bilbagtøj og lad på store Harley og Indian motorcykler, og at lokale fabrikanter siden videreudviklede disse til regulære små lastvogne. En trehjuler er nemlig mere manøvredygtig i bittesmå japanske gader end en tilsvarende størrelse bil.
0 Comments:
Post a Comment
<< Home