22-10 - Veterantræf, fortsat

En ny dag med solskin og vindstille venter os om morgenen, flere har sat boder op og der begynder så småt at indfinde sig nye gamle maskiner. Bl.a. otte-ti Kawasaki W650 twins, BSA-kopierne, hvor man ser hele udviklingen fra den med solosadel og speedometer i forlygten, til den sidste med dobbelte skiver fortil. Det hjælper en smule på det med at kalde det et klassikertræf. En smule. På fællesturen den lille ø rundt kører jeg blandt en flok unge rødder på scootere og tunede Honda Cubs, for stort set alle andre kører på nyt maskineri. Halvdelen af vejen skal kortegen videofilmes, så det blir med 25 km/t, og de 12-13 biler forrest.
-
En af branderterne fra i går fører mig hen til en Triumphkører – Keji Turuta - med en ny 900 cc Sprint, fordi denne også skal til Saga, hvor chopperbyggeren Chicara Nagata bor. Jeg viser ham telefonnummeret til Chicara Motorcycles, blot for at høre om manden er hjemme i løbet af ugen. Da den lange samtale til CN er forbi, siger han via en mellemmand at han vil følge mig helt derhen, og at han har arrangeret overnatning hos en ven i byen. Min plan var ellers at køre ned til Nagasaki istedet for østpå, men det her lyder meget hyggeligere. Jeg kender også mine teoretiske chancer er for selv at finde frem til CM's værksted på egen hånd.
-
Inden vi bryder op og kører, forklarer jeg at jeg hjertensgerne kører mellem vognrækkerne, og at 70 km/t er ok i sving, men også max. hastighed for Nimbussen. Fint nok, gestikulerer han - og kører de næste halvandet hundrede km på 50 km/t fartgrænsen eller ganske lidt over. Vejret er trykkende, så hvordan han og hans kumpan på samme slags store mc klarer det her i Goretextøj etc. er mig en gåde. Måske de ved noget om fartbøder som jeg ikke ønsker at vide. Som på fællesturen går jeg selvfølgelig glip af nogle gode photo-ops undervejs, men ok, jeg ser forhåbentlig noget tilsvarende igen senere. Efter en times kystvej går det ind på en flad slette, som blir mere og mere trist og grim efterhånden som vi nærmer os Saga. Industriens udledninger stinker, og bønderne her synes stadig markafbrænding er fedt.