30-10 - Biker-statuen og fallos-templet

Tid til den store afsked igen, men Iwashita-san skal lige have en gaveæske med pålægschokolade inden jeg tager afsted. Så skal jeg også have en gave; et sæt gamle, originale litografier i traditionel stil, som jeg er vild med. Så skal han have et par sider julegavepapir med mine tegninger af julemanden på Nimbus. Så skal jeg have en kopi af den CD der spiller, fordi en af pigerne husker jeg var begejstret for den sidst. Hvis det fortsætter på denne måde, er det kun et spørgsmål om tid før min læderjakke ryger, hvorfor jeg går ud og pakker bagagen på Nimbussen.
-
Mens jeg venter på at Verdens Langsomste CD-brænder bliver færdig, dukker endnu et hold besøgende til museet op. Det siger en del om stedets eklektiske samling – eller måske om mig – at bedst som jeg står der i fuldt læderdress, kommer en af japanerne over og stirrer længe på mig, med et blik som ingen har givet mig her i landet før. Og med et forskrækket råb springer han tilbage, da jeg pludselig bevæger mig. Han kan overhovedet ikke se det morsomme i situationen, så chokeret er han. Havde min dag ikke været reddet forlængst, var den det nu.
-
138 sving senere er jeg tilbage i Beppu, finder et dyrt hotel med gratis internet i foyeren, og fanger til sidst en færge til Shikoku, Japans fjerdestørste ø. Den ligger praktisk lige på min vej op til veteranhalløjet i Kyoto. De er fire mand om at stroppe Nimbussen rigtig godt fast, så jeg i det mindste sikker på at den går med ned, hvis færgen laver en 'Estonia'. Bemærker ombord at afdelingen med tamamimåtter er dobbelt så fyldt som den med stole og sofaer. Hvis japanerne kunne opfinde noget der var hårdere end et gulv at ligge og knalde brikker på, tror jeg de ville gøre det.
-
Vel ovre kører jeg en times tid sydpå, i tiltagende mørke, til byen Uwajima, hvis hovedattraktion iflg. Lonely Planet guiden er et gammelt tempel, hvor man i den grad dyrker fallos. Det gjorde man åbenbart også mange andre steder engang, indtil vestens bornerte moralkodeks fik stoppet alt det griseri. Næsten alle steder. Skal jeg se templer – og det skal man vel når man er turist i Japan – kan jeg lige så godt se de mest underholdende. Byens anden attraktion er gratis internet, og det er så det hele. Men den ligger passende for natlogi, på min rute ned til øens bedre kystveje.