4-11 - Osaka. og en glad havenisse på Nimbussen

Tager til Osaka med toget og lejer, belært af gårsdagens positive erfaringer med den transportform, straks en cykel. Trafikregler for cykler matcher ret nøjagtigt reglerne i krig og kærlighed, men det synes at fungere glimrende med alle de folk der kører på vejen eller fortovet, med og mod køreretningen og hinanden, og uden lys om aftenen. Her opstår der stort set heller ingen hårrejsende situationer, og jeg får set betydeligt mere i de 7-8 timer jeg giver byen, end det ellers havde været muligt. Guiden jeg får hos turistinformationen fortæller også det farlige i for udlændinge at negle en ulåst cykel, for stoppes man af politiet uden dens obligatoriske registreringsattest, kan man risikere udvisning af landet.

-

Osakas nordlige del minder mest om Tokyo, mens den sydlige er lidt en blanding af hovedstaden og Kyoto, minus templerne, kimonoerne og turisterne. Der er uendeligt lange shoppingarkader over og under jorden, et stormagasin har en 1:1 skala model af en kaskelothval (jeg formoder det er en model, for den er højrød) hængende i indgangen, og det obligatoriske pariserhjul på taget. Mylderet af mennesker er mere intenst her end nogen andre gader jeg har været, og det minder mest af alt om en Roskilde Festival, hvor de har lukket for mange ind.

-

Om aftenen ændres billedet lidt, idet området langs en kanal midt i byen har tonsvis af barer – som regel på anden sal og opefter - tøjbutikker og andet gear til unge, der for en god dels vedkommende synes at deltage i en afsindig konkurrence om outreret påklædning. Men der god stemning, amerikanerbiler, mangabutikker i flere etager (som jeg får set i min jagt på en stola til min manga-dyrkende niece). Ved selve kanalen spiller på skift forskellige bands, og bag scenerne brillerer teenagere med deres minicykel-færdigheder.

-

Tilbage i Kyoto sluttes aftenen underholdende af med at herbergets stab, gæsterne og naboen sidder på fortovet udenfor og kæver den til langt over midnat. November måned til trods, er her mildt og rart at være. Så skal Nimbussen lige startes, og larmen lokker to lige så opstemte havenisser ud af nabohuset til den anden side. Hun falder helt i svime over motorcyklen og dens vippearme, for en Honda Monkeybike er åbenbart en smuk og minderig del af hendes fortid. Posering, posering, knips igen-igen.

-

Og jeg begynder at mærke tiden svinde, selv om der er tre uger tilbage. En ekstra måned ville have været en god ide.