5-11 - Turistkaos i templerne

Sidder med min morgenthe, da jeg hører nogen sige ’Nimbus’ udenfor. Det er tre danskere, viser det sig, og den ene, som har været medlem af Nimbusklubben engang, ved hvem jeg er. Prøv lige at regne lige de statistiske chancer ud for det møde. Senere, over morgenmaden i en nærliggende cafe, ser jeg hvordan folk myldrer afsted, ser hvordan busserne er fyldte, hvordan butikkerne er åbne. Gad vide i hvilket omfang begrebet fri eksisterer her.

-

Nu står den på templer, så jeg cykler til Kiomuzi-dera, det nærmeste Kyoto guidebogen har på sin top ti liste. Stort, imponerende, jovist, anbragt på en bjergside og funderet på et enormt skelet af tykke bjælker. Overværer prædiken der lyder lidt som ham for et par uger siden, der solgte kartofler. Hele komplekset fylder 20 acres (hvad er det så i hektar?), har mere end 20.000 altre, og der tages sikkert et lignende antal fotos i timen her hvor stedet er tæt pakket med turister. Har heller ikke set så mange gravsteder på een gang.

-

Trin to er Kimani-joja, hvor Godzilla-mottoet ’size matters’ har været ledetråden da de byggede det. Enormt, ulig det første tilmed i orangerøde farver, og ser her en del flere af de hvidsminkede kvinder, man forbinder med Japan. Derefter thepause hos en herre jeg faldt i snak med for et par dage siden (urmager, kimono-entusiast, ganske spændende at tale med), og til sidst det nærliggende Nanzen-ji tempel, hvis bastante trækonstruktion imponerer alene for sin – æh – bastanthed. Som med mange andre steder idag kræver de kløgtigt nok at besøgende tager skoene af, inden de går ind, så træet holder til de mange gæster.
-
Tilbage på herberget for at taste et par timer, for jeg har kun skrevet stikord ned på det seneste. Det går meget godt indtil endnu en kanadier fra Vancouver dukker op, og vil snakke motorcykler. Der går øl i den igen, udenfor sammen med de andre. Prøver lige Nimbustricket, men havenissen holder friaften.