31-10 - Hino vinger, og pilgrimme på tempeltouring

Kommer for sent op, får set det sexfikserede tempel, overstår dagens internetseance, og forlader denne 'one-horse town' da solen ville have stået højest. 'One-bull town' ville måske være mere korrekt, for stedet viser sig at være kendt for deres Pamplona-lignende tyrehalløj, som jeg missede med blot to dage. Nuvel, selskabet i Yufuin og Beppu ville jeg ikke have undværet for noget.
-
Det går indenlands langs et par floder, ialt 129 stort set trafikfri kilometer, som ville have været fantastiske, hvis ikke niveauet for skønne veje var blevet hævet som det er, de sidste par uger. Nu er vejen bare til et 9-tal, men jeg får i det mindste scoret endnu et par Hino vinger fra en gammel bus der står i vejsiden. Denne gang et ældre design, og endda i metal. Husene her på Shikoku er igen af den samme gode standard som jeg så det før jeg kom til Kyushu, men der er også en del skrotpladser med biler og andet jern. Som jeg selvfølgelig finder fascinerende. Ser samtidig en del vandringsmænd, og konkluderer pga. deres ens påklædning, vandrestaven og stråhatten, at de må være en pilgrimme af en slags. Det kan selvfølgelig også bare være medlemmer et vandrerlaug.
-
Da mørket falder på, byder min trætte krop mig at tage det første og det bedste hotel, så for en hund over det planlagte prisleje havner jeg et sted med overraskende god mad (er tunfisk også politisk ukorrekt for tiden?) og et af deres varme bade. Efter at have ligget og slappet af i sidstnævnte en halv times tid, kan jeg roligt bede finnerne glemme alt om deres sauna og rulleture i sneen. Dette er den ægte vare, helt frit for det masochistiske element med at man knapt kan ånde hver gang en-eller-anden nar hælder mere vand på stenene.