25-10 - Langs kysten sydpå
Til 100 kr. for en overnatning får man ikke bad på eget værelse, men Beppu er også kendt for sine mange badhuse og 'Hells'. De sidste er steder hvor det damper og bobler op gennem mudder. Over hele byen damper det faktisk ud af rør her og der og allevegne, og frokosten blir da også en naturligt dampet majskolbe. Anyway, først et rigtig varmt bad i en gammel flot onsen, så to hurtige besøg på hhv. et museum for bambus arbejder og på 'Hihokan Sex Museum' oppe ad bjerget.
-
Førstnævnte museum viser selvfølgelig lidt af den slags bambusting enhver kinabutik i Danmark har, men det er kunsthåndværket og de moderne bambusskulpturer som for alvor imponerer, så de superlativer jeg hidtil har reserveret bjergvejene gælder også her. Det næste museum blev i Lonely Planet guiden lokkende beskrevet som et af Japans mest surrealistiske, men jeg tror der skal mere end det her til at hyle en skandinav ud af den. Det meste er egentlig seriøst nok, med flot erotica af forskellig slags fra fortrinsvis østlige og fjernøstlige kulturer. Mere underholdende blir det i montrerne med udstoppede udgaver af forskellige dyrs ædlere dele. Her er bla. en han- og en hunhval er repræsenteret. Bedst/værst & sjovest er en meget fri fortolkning af 'Snehvide og de syv dværge', i en tredimensional 1:1 udgave.
-
Først 60 km motorvej for at komme udenom byområdet, så omkring 70 stykker let trafikeret almindelig hovedvej langs en flod, mest med 50-60 km/t sving og god asfalt, derefter 50 km to- og firespors helvede gennem mere bebyggelse og stinkende industri, og som afslutning 15 km betalingsvej ind i byen Myiazaki. Der er stadig en smule lys himmel, som de høje palmer langs denne sidste perfekte vej kan ses imod. Varmen, synet og selv lugten minder mig om nogen tilsvarende stræk i Kalifornien for en evighed siden. Billigt business hotel, god mad, en engelsksproget avis, internet-tjek, ½ times skriven dette og så er det drømmeland.
1 Comments:
Hej Kim
Jeg elsker wookien ved hovedindgangen til onsen..... Virkelig flot arbejde
Post a Comment
<< Home