24-10 - Beppu, byen med hundrede badehuse

Det var hundekoldt natten igennem – havde ikke opdaget at der også var en ovn i togvognen – og det småregner da jeg står op efter seks timers søvn. Morgenmad pxådet lokale 'Joyfull' diner-agtige fastfood sted risikerer at blive en vane, for det minder lidt om en miniatureudgave af en amerikansk morgenmad. 526 kalorier, iflg. menukortet. The ad libitum et ekstra plus. Det slår ihvertfald de to røgede fisk og billardkuglestore risklumper, som fyren med Rikuo motorcyklen gav mig søndag morgen. Hidtil har jeg ikke set noget japansk militør, men idag er der mindst 50 køretøjer fra Japanese Self Defence Forces på vejen forbi museet, nye Hummers og gamle Mitsubishi-byggede Jeeps. Efterårsmanøvre siger en af de lokale. ("Remember Pearl Harbor!").
-
Man blir kun i et Rider House een dag, så jeg må videre, selvom jeg gerne var blevet et par dage, og havde brugt togvognen som base for daglige ekskursioner. Bruger så on-off regnen til at få bragt orden i min oppakning. En del skal sendes til Tokyo med posten, for diverse souvenirs og gaver fra folk er begyndt at fylde. Pigerne skal også lige have deres gaver, og efter museumsejerens ønske skal Nimbussen på første sal trækkes ud fra sin skammekrog og fotograferes med mig i sadlen. Jeg er derfor først ude af byen klokken tre om eftermiddagen, hvor regnen heldigvis også er stoppet.
-
Kører op over et pas, vegetationen blir til græs og minder om hvad jeg har set på billeder fra Skotland – minus de kænguruer som nogen slap løs derovre – og det hele er så kønt, som jeg ønsker Japan skal blive ved med at være. En forlystelsespark undervejs glimrer ved at bl.a. have en rutschebane i træ, måske 3 eller 4 gange større end den på Bakken, og galfklubben ved siden af har fået sat net op over den tilstødende vej og parkeringpladsen, sikkert pga. af dyrt betalte erfaringer. Bortset fra nogle få smuttere synes det efterhånden helt naturligt at køre i venstre side af vejen. Når jeg er morgensøvnig (kl. 10) og undtagelsesvis lægger fra i højre vognbane, er rædslen i den modkørende ansigtsudtryk som regel nok, til at få mig til at huske mig på, hvor jeg er. På et tidspunkt må jeg vel også finde ud af hvem der egentlig har vigepligt i fire-vejs kryds.
-
Kun 25 km senere er jeg i havnebyen Beppu, hvor jeg skal have fundet en internetcafe. Jeg venter en del mails, bl.a. om min bankkontos tilstand, og skal have sendt fire dages oplevelser til webloggen. Turistinformationen finder et 100 kr.'s hotel til mig lige om hjørnet, og så er jeg installeret. Der er gratis internet på luksushotellet kort derfra. Trænger også til at tale andet en baby-engelsk og opsøger derfor sent på aftenen Speak-Easy, hvis navn ikke refererer til stedets gennemsnitlige lixtal (læsbarhedsindex. Red.) – en 'speakeasy' var en ulovlig bar under forbudstiden i USA. Efter en halv times roden rundt i luderkvarterets absolut mindste gyder finder jeg stedet, med træplader foran dør og vinduer, så det blir ikke i aften jeg får mit sprog-fix. På et tidspunkt over sommeren talte jeg med min polske ven Mirek om at mødes her i Japan. Jeg troede aldrig jeg skulle komme til at savne ham for hans evne til at tale engelsk.